torsdag den 28. januar 2010

Øjencreme

15 ml kr 59,00

Øjencreme indeholder ikke æteriske olier eller duftolier.

klar krukke med aluminumslåg
[foto følger snarest]

Øjencreme leveres med en lille 'hygiejnespartel'.

du kan bestille Øjencreme lige her.

huden under øjnene er så skrøbelig.
som tiden er gået, er jeg begyndt at lægge mærke til dét.
øjenhud sladrer. om dårlig nattesøvn, om det vand, jeg ikke fik drukket og om for meget gang i den.
øjenhud fortæller også om levet liv.
smilerynker kan vi godt lide.
men nogle af de øvrige linier og furer er lidt overflødige.

mine øjne løber i vand i kulden og mit arbejdsindeklima er ekstremt tørt. selv om jeg iøvrigt er svært tilfreds med min ansigtscreme, føles huden omkring mine øjne efter de værste dage som sviende pergamentpapir.

så på det seneste har jeg gået og testet på forskellige sammensætninger af øjencreme. jeg har endnu ingen anelse om, hvorvidt den rent faktisk kan fjerne linier og rynker. men jeg bruger gammelkendte virkemidler som agurk og kamille, E-vitamin, A-vitamin og squalane, der ihvertfald er gode øjenvenner. og jeg bruger en god, nærende blanding af vegetabilske olier.

hvad jeg ved er, at Øjencreme holder huden omkring mine øjne elastisk, kølig og blød hele dagen.

dup en anelse Øjencreme under og på siden af øjnene morgen og aften. den skal endeligt ikke masseres ind, den skal nok selv finde vej. hvis du (som jeg) har anlæg til lidt hønserøvsmund, kan du også bruge den omkring munden.

Øjencreme med bl.a.:
juice af økologisk dyrket aloe vera
agurkeekstrakt
E-vitamin
A-vitamin
squalane
mandelolie med salvieudtræk
koldpresset tidselolie med økologisk kamilleudtræk
økologisk koldpresset rapsolie med økologisk kamilleudtræk

Øjencreme er udelukkende produceret af naturlige, vegetabilske råvarer med undtagelse af konserveringsmidlet natriumbenzoat, der udgør ca 0.5% af det færdige produkt samt konserveringsmidlerne kaliumsorbat og natriumbenzoat, antioxidanterne ascorbinsyre og citronsyre, der er tilsat aloe vera-juicen.

testpersonen af Øjencreme er primært mig selv. men jeg vil med kyshånd tage imod kommentarer, forslag og spørgsmål fra dig på mail@regitzesnononsense.dk

kommentarerne og forslagene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge til fremtidige forbedringer. i så fald vil du modtage et eksemplar af resultatet af dine anstrengelser, hvis jeg må få dit navn og adresse.

spørgsmålene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge i en anonym 'ofte stillede spørgsmål'-kasse, som kunne være relevant.

har du allergi?
hvis du har en erkendt allergi overfor midler, der ikke er nævnt her, kan jeg på forhånd maile dig den INCI-liste, der følger med hvert produkt.

INCI: International Nomenclature of Cosmetic Ingredients.