torsdag den 11. november 2010

dametanker


nu skal vi ud at gå en tur inde i min verden.

Museum Jewellery sender nyhedsmails, der sommetider handler om noget helt andet. forleden introducerede de mig for Primetime Kvinder på Facebook.
Primetime Kvinderne skriver hyppigt, og i går morges lød spørgsmålet 'Hvad vil du kalde kvinder på 40 år og derover, der signalerer alder på den gode måde?' - når begrebet Modne Kvinder ikke falder i den gode turban hos alle og enhver i segmentet.

nu har jeg tænkt. men nu er der gået halvandet døgn og nu diskuterer de noget helt andet inde på Primetime. så nu går vi to en tur og snakker om det.

det lader til, at en moden kvinde lugter af alderdom snarere end af visdom.
med andre ord. det lader til at en moden kvinde er lig med moden hud.
for moden hud betyder slap og udtørret hud. og slap og udtørret hud betyder gammel og usexet hud. så moden hud betyder gammel, udtørret og usexet dame og gammel, udtørret og usexet dame er derfor det samme som moden dame.

kvinders forhold til moden hud er noget jeg ved noget om.
jeg har fået adskillige reaktioner på ansigtscreme No 1 til moden hud i form af 'det er garanteret lige cremen for mig - men jeg kunne ikke drømme om at købe en creme til moden hud'.
det kender jeg godt. hvem gider udstille en shampoo til fedtet hår?
der står heldigvis kun ansigtscreme No 1 på etiketten.

da jeg var ung og sprød betød moden at have erfarenhed.
det synes jeg stadigvæk det betyder.

og så fik jeg en ordre fra en fast, trofast bruger, der udover at være en moden amerikansk dame også er så klog, at hun har fravalgt tidsrøvere som bestillingsformularer. hun sender mig en mail: May I order your cream for mature/experienced/been-there-done-that skin?

da jeg havde grint af tænkte jeg, at det kunne være, det var det, No 1 skulle have heddet i stedet - ansigtscreme No 1 til erfaren hud.

hvad synes du?

10 kommentarer:

  1. Det kan være ganske praktisk at have en creme til hud, der ikke længere er så god til at kompensere for ens udskejelser, men erfaren hud??? Nej! Også, fordi erfaren ofte betyder, at man er blevet dygtig til noget, men her er det jo omvendt. Den "modne" (eller erfarne) hud er blevet mindre dygtig.

    Det er måske ikke helt mundret, og måske skal det omformuleres, men hvad med noget i retning af:
    - hud, der har brug for hjælp
    - hud, der har brug for lidt mere
    - krævende hud

    Jeg indrømmer, at det ikke er så heldigt, hvis man overfører det til kvinder over fyrre. Men hvem siger, at man skal det? Hvorfor skal de absolut etiketteres?

    Hvor er jeg træt af den der trang til at etikettere mennesker, der hærger tiden!

    SvarSlet
  2. Hvor har du ret Rasmine!

    Hvad med: 'Den rigtige creme til rigtige quinder' ? Og rigtige kvinder har alle mulige og umulige aldre. Jeg tror ikke jeg er den eneste der føler mig rigtigere og rigtigere med alderen....
    Tilbage står under alle omstændigheder: Ansigtscreme No 1 er en rigtig dejlig creme til alle. (også til rigtige mænd)

    SvarSlet
  3. Det er da ok med moden hud! Vi er jo modne. Det er da ikke noget, man skal løbe fra.

    SvarSlet
  4. jeres kommentarer er så skattede. tusind tak:)
    jeg tænker så det knager på rækken.

    SvarSlet
  5. Jeg påberåber mig retten til så småt at kalde mig moden og synes ikke det gør mindre sexet.
    Til gengæld synes jeg "erfaren og been there - done that" er enormt skægt.

    Jeg vil hellere være moden og erfaren end "rigtig". Jeg mener - dem under 40 er vel ikke forkerte kvinder, blot fordi de er yngre?
    Det står jeg af på. Selv om jeg er over 40.

    SvarSlet
  6. Jeg står af på "kvinde". For mig oser det af køn - kønsmodent hunkønsvæsen - og det har jeg ikke lyst til i en hvilken som helst sammenhæng. Jeg tilbringer meget mere tid med at være f.eks. pige - selv om jeg er langt over de af en eller anden grund magiske fyrre - eller dame eller bare slet og ret menneske.

    Det i visse kredse efterhånden meget populære "quinde" får jeg røde knopper af, selv om man ikke kan se dem!

    SvarSlet
  7. Tjah - jeg har ikke problemer med "Ansigtscreme til moden hud" - det vigtigste er vel at cremen er god.. (og det synes jeg den er!)

    SvarSlet
  8. Måske er det fordi jeg arbejder med teenagere (som kan være mere eller mindre modne) - men for m,ig er modenhed et plusord, og jeg foretrækker derfor absolut 'moden hud' frem for de andre alternativer (omend been there done that er omtrent lige så god)

    SvarSlet
  9. jeg står herude i baglokalet og lytter:)
    spændende overvejelser og tanker, I gør jer - tak igen.

    Rasmine og Karin, jeg synes, I har nogle spændende overvejelser og tanker - tak igen. dog er ansigtsCreme No 1s eksistensberettelse faktisk at pleje og nære voksne kvinders hud i en grad, som er testet for voldsom for ung hud. den var min første (og største) udfordring, fordi jeg ikke kunne finde cremer, der holdt min egen hud smidig hele dagen.

    Susling, Henriette, Bodil og Birgitte kan leve med begrebet 'moden hud' og jeg har besluttet mig for, at det er det den hedder.
    selv om jeg lige lod mig rive med af Majse Njor og Fay Weldon et kort øjeblik..
    ansigtscreme No 1 til let øvet hud.
    hehe.

    SvarSlet
  10. Åh, alle smådyrs beskytter hjælpe os ... ikke det der "Allerkoncern overtager ureflekteret endnu et amerikansk reklamekoncept" PrimeTime fis?

    Jeg er glad for ordet 'moden'. Jeg er glad for ordet 'kvinde'. Jeg er VILDT glad for både ansigtscreme no. 1 samt Håndglæde (som er den der redder min ansigtshud her i frosten). Og jeg er overvældende begejstret for din amerikanske kundes formulering, den er lige til at blive glad i låget af.

    Det ville være så synd, hvis din dejlige creme til moden og erfaren hud skulle trækkes med, at visse voksne hellere vil være børn - 'piger' er som bekendt kvinder, der ikke er blevet kønsmodne endnu - så hold du bare fast i både det modne, det erfarne og det fremragende produkt!

    SvarSlet