lørdag den 24. oktober 2009

Hårglæde


velegnet til alle hårtyper.

250 ml kr 169,00

du kan bestille Hårglæde lige her.

måske bruger du allerede en hårkur en-to gange om ugen.
måske slår du dig for panden og ser det for dig.
at gå rundt i en time med en støvsuger i hælene og en plasticpose på hovedet, mens kuren virker.

det må du selvfølgeligt gerne. det kan ovenihovedet være en god idé.
men du behøver ikke.

Hårglæde indeholder hurtigtvirkende midler som beskytter dine hårstrå og nærer din hovedbund og hårrødder. håret bliver antistatisk og lettere at rede ud.
kuren indeholder, hvad dit hår har brug for af aminosyrer, vitaminer, mineraler og mættede og umættede fedtsyrer for at give det en flot fylde og holde det elastisk og skinnende. kort sagt. i balance.

allerede efter første omgang vil du kunne nyde et løftet, glansfuldt hår med et fint farvespil.

man har hørt det før..
men kig lige nærmere på, hvad HårGlæde bl.a. indeholder:

ingen vand. du er jo i bad, ikke?
juice af økologisk dyrket aloe vera
shea butter
økologisk koldpresset jojobaolie
mandelolie med agerpadderokkeudtræk
E-vitamin
honning
silkeprotein
brændenældetinktur
økologisk æblecidereddike
glycerin
guargummi

æteriske olier:
rosmarin
lime

børst dit hår igennem før badet. fordel en portion HårGlæde i hele håret efter hårvask. husk hovedbunden. red håret forsigtigt igennem med en bredtandet kam for at sikre, at alle hårstrå får glæde af kuren.

et par minutter er nok. men HårGlæde vil så gerne blive lidt længere.
hvad skal du så lave i den kostbare tid?

du kunne jo f.eks. give din hud en opmuntrende BodyPeeling.

Hårglæde er udelukkende produceret af naturlige, vegetabilske råvarer med undtagelse af honningen, konserveringsmidlet natriumbenzoat, der udgør ca 0.5% af det færdige produkt samt konserveringsmidlerne kaliumsorbat og natriumbenzoat, antioxidanterne ascorbinsyre og citronsyre, der er tilsat aloe vera-juicen.

testpersonen af denne hårkur har været mig selv. jeg har et mellemlangt, skandinavisk kommunehår med frisørstriber, der hurtigt bliver lidt træt på den tørre og genstridige måde.

jeg vil med kyshånd tage imod kommentarer, forslag og spørgsmål fra dig på mail@regitzesnononsense.dk

kommentarerne og forslagene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge til fremtidige forbedringer. i så fald vil du modtage et eksemplar af resultatet af dine anstrengelser, hvis jeg må få dit navn og adresse.

spørgsmålene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge i en anonym 'ofte stillede spørgsmål'-kasse, som kunne være relevant.

har du allergi?
hvis du har en erkendt allergi overfor midler, der ikke er nævnt her, kan jeg på forhånd maile dig den INCI-liste, der følger med hvert produkt.

INCI: International Nomenclature of Cosmetic Ingredients.