pic fundet her.
silicone i hud- og hårplejeprodukter er et fantastisk, virkningsfuldt, forskønnende og hjælpsomt virkestof, der gør minusdage til plusdage og livet lettere. hver dag.
silicone tilsat kropsolie gør ikke bare livet men også olien lettere og mere tør i substansen og tillader den at flyve ud af spraypumpen som en sky.
silicone i shampoo, balsam og andre hårplejeprodukter gør håret pivnemt at rede ud. et par dråber siliconeolie, der fordeles i vådt/halvtørt hår, får håret til at tørre meget hurtigere og efterlader det højt og skinnende. i tørt hår giver dråberne håret et superboost og kvæler fehår med et snuptag.
vi elsker silicone.
så hvad er silicone egentligt?
(nu taler vi om silicone i hud- og hårpleje. i jordhøjde).
navnet silicone dækker over en række flydende, syntetiske (mineralske) produkter, der typisk ender på -cone, -kone, -con eller f.eks. -conol (ol for oil/olie).
det hyppigst benyttede produkt hedder Cyclomethicone.
bid mærke i det.
siliconens enestående egenskab er at dens molekyler er så store, at de ikke kan trænge ind i f.eks. hårstrå, men lægger sig som en hinde udenpå.
det gør den så effektivt, at den er svær at skylle ud af håret, hvilket kan være kritisk ved en hårfarvning/-skylning, hvis frisøren ikke tager højde for denne risiko.
men mon ikke frisøren gør det.
der findes åbenbart hud- og hårprodukter med silicone af høj og af lav kvalitet, lige som der åbenbart findes produkter med mere eller mindre silicone.
lige som med så meget andet.
det har kriblet i mine fingre efter at eksperimentere med silicone. jeg har ledt som en vanvittig efter den gode forklaring på hvorfor silicone, trods dens syntetiske oprindelse, med sindsro kan og bør indlemmes ved siden af jojobaolien, når den nu er så hjælpsom.
så vi har kigget lidt på det og takker ikke mindst Miljøstyrelsen, Ecolabel og mit ugentlige nyhedsfix Cosmetic design-europe for hjælp til opklaringsarbejdet.
Cyclomethicone er et blandingsprodukt, hvoraf det ene stof hedder Octamethylcyclotetrasiloxan.
dette stof er er ifølge European Chemicals Bureau et PBT/vPvB-stof.
what?
jo, altså:
Persistent (svært nedbrydeligt)
Bioakkumulerende (ophobes i levende væv hos mennesker og dyr)
Toksisk (giftigt for mennesker og dyr)
og ikke nok med det. det er:
vP - very Persistent
og
vB - very Bioakkumulerende
hm.. tænkte Miljøstyrelsen.
men kosmetikbranchens brancheforening (SPS) var på forkant for de kunne meddele at Cyclomethicone ville blive udfaset ved udgangen af 2009.
hvorfor?
fordi Octamethylcyclotetrasiloxan er reproduktionsskadeligt (skadeligt for forplantningsevne og på fostre) i kategori 3 (hvor en placering i kategori 1 og 2 betyder at produktet udelukkes) - dér røg svanemærket nok lige.
endvidere oplyser brancheforeningen at også den europæiske kosmetikindustri (Colipa) og den europæiske silokoneindustri (CES) anbefaler, at industrien går væk fra at anvende cyclomethicone.
nu her ved indgangen til 2011 kan jeg stadigvæk se masser af INCIfortegnelser på nettet med cyclomethicone. måske har producenterne ikke forlangt leverandørsiderne opdateret (når kunderne alligevel ikke kender problemet) eller også følges anbefalingerne bare ikke (fordi kunderne vil have varen, fordi de ikke kender til problematikken).
og på råvareleverandørsiden (der leverer til mikroproducenter som Regitzes NoNoNsense) forhandles (stadigvæk) udelukkende cyclomethicone.
de øvrige siliconeprodukter har jeg ikke kunnet finde information om.
den gode nyhed er så, at kosmetikindustrien battler på livet løs om at frembringe og lancere et lige så godt (eller altså bedre) naturligt alternativ til silicone.
og når jeg får fat i en sådan, så skal der satme laves højt hår!
men ikke før.
onsdag den 12. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg har gennem tiden tilbragt en del tid i frisørsaloner, fordi jeg engang havde en drøm om at blive frisør. Og fordi jeg elskede både højt og farvet hår.
SvarSletFrisørerne kalder det der silicone-lag på hårstråene for "build-up" og har ligefrem produkter, som er designet til at fjerne laget med jævne mellemrum. Jeg er ikke sikker på, vi ønsker at vide, hvad som er i dem.
For nogen tid siden læste jeg en amerikansk blog-post om to veninder, som sammen ville forkæle sig med en skønhedsbehandling og eftersom de havde hørt om en ny og helt igennem fantastisk behandling, bookede de en tid. De undrede sig dog lidt over, at alt personalet bar beskyttelsesdragter og åndedrætsværn (ok, her var jeg nok skredet!) men de stod behandlingen igennem og havde aldrig haft så blødt, lækkert og velplejet hår før. Senere blegnede begejstringen dog, for de opdagede at mirakel-produktet bestod af formaldehyd.
Jeg har en grim og lumske mistanke om, at netop siliconen har været medvirkende til mine hovedbundsprobblemer de sidste års tid. Så jeg arbejder ufortrødent videre med at udvikle den der shampoo-bar - og så satser jeg på, at du finder et naturligt alternativ til siliconen!
:-)
ja, den formaldehydsag er så fantastisk kynisk, Henriette.
SvarSletjeg læste om den her, hvor der også er et link til listen over produkter fundet (og fjernet fra hylderne) i Frankrig.
og ved du hvad. de produkter OVERSKRED bare formaldehydgrænserne.. EUs grænse går ved 0,2%.
hvorfor ikke ved nulkommanul. hvad er meningen?
iøvrigt havde tilfældet tryllet et helt afsnit ud af mit oprindelige indlæg, så det fletter jeg lige ind her, da det er ret afgørende for meningen med hele opråbet:
'nu her ved indgangen til 2011 kan jeg stadigvæk se masser af INCIfortegnelser på nettet med cyclomethicone. måske har producenterne ikke forlangt leverandørsiderne opdateret (når kunderne alligevel ikke kender problemet) eller også følges anbefalingerne bare ikke (fordi kunderne vil have varen, fordi de ikke kender til problematikken).
og på råvareleverandørsiden (der leverer til mikroproducenter som Regitzes NoNoNsense) forhandles (stadigvæk) udelukkende cyclomethicone.
de øvrige siliconeprodukter har jeg ikke kunnet finde information om'.
HA! HAA!! Bioakkumulerende (ophobes i levende væv hos mennesker og dyr)!!!
SvarSletHusker du jeg sendte deg en mail og fortalte om øyenkrem som hadde hopet seg opp under øyne og laget "poser" hos noen? Der har vi det. Bioakkumulernde! Æsj :-O
Sånn, egentlig skulle jeg til å bestille noen av dine fantastiske og SUNNE kremer.. Det gjør jeg nå.
Hilsen Carmen ;-)