søndag den 16. maj 2010

godt nydt


mens du har siddet og nørklet med forårsfornemmelser og sommerferieplaner har jeg eksperimenteret med shea butter, et for- og vidunderligt produkt fra Vestafrika, der har eminente celleopbyggende egenskaber.
mine første produkter der indeholder shea butter er Special Care Bodylotion og Neglecreme.

Special Care Bodylotion er specielt til dig, der døjer du med din hud, fordi den er tør, sart, skællet, skadet eller på anden måde ude af balance. eller måske bare er lidt træt. eller måske skal have et lille hjælpende skub efter en gang barbering. eller måske vil du bare opleve hvor lækkert det er at pleje kroppen med de anstændigste og ypperligste råvarer.

uden at skulle fyre alle lommepengene af.

Neglecreme indeholder bl.a. udtræk af agerpadderokke og brændenælde og er smækfyldt med mineraler og vitaminer, som hud, hår - og negle - lige har brug for.
disse urter strutter af kisel, som fremmer optagelsen og omsætningen af kalk.
endvidere er de rige på bl.a. svovl, mangan, kalium og fosfor, som er vigtige
byggesten for hår og negle.
også de øvrige virkemidler i Neglecremen er udvalgt efter deres styrkende, celleopbyggende og blødgørende evner. blødgørende som i en smidig modsætning til skøre og sprøde.
Shea butter virker hurtigt og effektivt, hvis du har flossede og betændte neglerødder.

pyt være med at det regner i disse dage. brændenælden og agerpadderokken gror om kap med græsset og skvalderkålen.
alt er godt.

glædelig sommer til dig.
med silkeblød krop og stærkere negle.

det ku ha været værre.

2 kommentarer: