fredag den 30. september 2011

i morgen er det jubeltrut og ingen ende uden tag

24. juli 2009:
kan du høre hammeren?
og hyldepapirets knitren?

ude i det virkelige liv står de første urteudtræk og tinkturer og arbejder i henholdsvis sol og mørke.

jeg samler urter og tanker.


det er den sjoveste leg, jeg har leget, siden jeg galopperede rundt på usynlige heste.

1. oktober 2009:
så er vi røget i luften.

Regitzes NoNoNsense er fra dette sekund en realitet. i hvertfald på skærmen.

tak fordi du kom.
buffet'en finder du ude til højre.

Det er kæmpestort for mig at åbne min butik. Det vil jeg gerne fejre. Jeg var i Thailand for ikke så længe siden, hvor jeg fandt nogle fine små tasker, der lige passer sig for en velkomstgave. Der kunne være ti tasker i min kuffert, så de ti første, der bestiller i butikken, vil blive belemret.


hvis det ikke havde været for Claus, havde jeg stået i vejkanten med min lille sæbekassebod.


30. september 2011:
det er ret dejligt at sidde her to år efter og stadigvæk nikke ja til det hele.
i morgen skal der flag på bordet.
og du er inviteret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar