lørdag den 11. februar 2012

her vil ties, her vil bies

har hun tabt pusten? masken? lysten? hjertet? mælet?
tak fordi du spørger.
men nej. intet er tabt.
jeg dvæler.

mit livets vej deler sig. du kender det givetvis.
jeg ikke bare kan lade som ingenting og marchere ligeud. så knalder jeg panden ind i hylden på billedet.
der skal tages nogle valg. og det har jeg tænkt mig at gøre.
så.
her dvæles. vælges. og vindes.
det er en stor gave.
indtil da er den håndholdte profil lav.

er Regitzes NoNoNsense i dvale?
nej. jeg kan sagtens dvæle, mens jeg rører friske produkter til dig.
butikken er åben.
alt er godt.

er du endnu ikke modtager af nyhedsmails, kan du tilmelde dig her.

fredag den 30. december 2011

kære allesammen


tusind tak for i år!
tusind tak for jeres dejlige tilkendegivelser, konstruktive kritik, gode forslag og al den øvrige støtte, der er tilstrømmet NoNoNsense.

gid jeres 2012 må strutte af lattermild urteglæde og anstændig champagne.
kærlige hilsener
Regitze

desværre kan jeg ikke kreditere fotografen, da jeg ikke kender opretshaveren. men forhåbentligt kan billedet alligevel sprede glæde i rygsækken, hvor det rammer.

lørdag den 3. december 2011

hvad skal du forære din bedste veninde i julegave?


hvis du kan leve med at hun bliver lidt blødere, lidt blidere og måske endda lidt smukkere, skulle du forære hende en gave fra mig.
bestil inden 16. december og fortæl mig hvornår du skal forære. så rører jeg dit produkt samme dag som jeg sender det.

det er næsten som at have bagt og strikket den selv.

onsdag den 23. november 2011

hjul

når du savner urt og busk


er det rart at komme i tanke om livets store hjul der sørger for, at det hele kommer igen.
og igen.


så tør bare næsen.
jeg har tørret urterne.

lørdag den 8. oktober 2011

festen fortsætter

jeg er helt ydmyg i det.
nej.
jeg er meget ydmyg.
ydmyggen egon.
fødselsdagstilbudet blev taget imod med kyshånd af så mange af jer, at antallet af birkes på rundstykke er ingenting i sammenligning.
tusind tak.

fødselsdagstilbudet rendte som bekendt til i går, fredag, den 7. oktober kl 24.
sidste tidsrette ordre løb ind fredag, den 7. oktober kl 23.48.

og da jeg glemte at tage tilbudet af bestillingslisten i nat, har det fortsat væltet ind idag og det er vidunderligt.

så.
skulle vi ikke tage en uge mere?
jo.
det er det vi gør.
men lørdag, den 15. oktober kl 18 er festen altså slut.
okay?
okay.

torsdag den 6. oktober 2011

nu med fan


i erkendelse af, at det er på facebook den hurtige ping-pong foregår, og i erkendelse af, at jeg vil dialogen (sagde hun virkeligt det), har jeg oprettet en Regitzes NoNoNsenseside på facebook.
det betyder ikke at det dvælende blogindlæg udånder. der er plads til fordybelse og bredere spaltepladser hér.
når det er på sin plads.

facebook er bare så meget mere swusj.

det bliver så hyggeligt.


kom. du skal bare trykke her.

og iøvrigt:
husk at ordre dit hårrejsende fødselsdagstilbud inden fredag kl 24 (se nedenfor), hvis det ikke allerede er hjemme.

onsdag den 5. oktober 2011

nyhed: nu med juice af økologisk dyrket aloe vera

aloe vera er et anerkendt mirakel, sprængfyldt med bl.a. vitaminer og mineraler.
på hud og hår virker aloe vera meget blødgørende, lindrende og genopbyggende. den er velegnet til alle hud- og hårtyper.

for at man kan kalde et produkt noget med 'aloe vera' skal det vel indeholde mindst 1%.
for at man med rette kan kalde et produkt blødgørende og lindrende på grund af aloe vera, skal det indeholde 5%.
den genopbyggende effekt for huden opnås i produkter, der minimum indeholder 25% aloe vera.

traditionelle hudprodukter indeholder op til 75% vand.
i mine cremer, lotions, salve, hårkur og skintonics har jeg erstattet vandet med en 99,4% ren juice af økologisk dyrket aloe vera fra en leverandør godkendt af IASC.

så kan du lige tænke over, hvad du normalt betaler for.

lørdag den 1. oktober 2011

Regitzes NoNoNsense fylder for to

- og introducerer en nyhed og et knaldgodt fødselsdagstilbud i dagens anledning.


klokken er 13.03 mens disse ord tastes og det er nu to år, tretten timer og tre minutter siden at jeg trykkede på publicérknappen, knaldede skodderne op og tog glad imod de første kunder her i butikken.

der var snydt lidt i form af en gave til de ti første, men i de kommende dage afskibedes den ene ikeapose pakkede varer efter den anden, så det begyndte at ane mig at der var nogen derude, der gerne ville have friske, lødige hudprodukter baseret på aloe vera-juice istedet for vand, hjemmegjorte, omhyggelige urteudtræk i vegetabilske olier og førsteklasses relevante vitaminer og råvarer.

og det er der stadigvæk. jeg får stadig nye kunder og jeg træder naturligvis mig selv over tæerne af glæde hver gang, det sker. mange af mine kunder har været trofaste siden 1. oktober 2009 og mange nye tro og faste kunder er kommet til i løbet af disse, de første to år.
I skal vide, at I er min daglige glæde. uden jer var der ingen mening.

jeg skal introducere en nyhed i dagens anledning. og I skal have et knaldgodt fødselsdagstilbud.

Nyheden i dagens anledning:
mine Damer - og Herrer - må jeg introducere LeaveInBalsam til hår.
LeaveInBalsam har været den hidtil hårdeste nød at knække.
ambitionen har været at fremstille et produkt til nyvasket, tørt hår, som omgående får håret til at løfte sig fra hårbunden, se sundt og fyldigt ud og understøtte krøller og fald. og som på længere sigt giver håret en sundere, stærkere struktur.
alt dette uden brug af silikone eller andre kunstige og sundheds- eller miljøskadende ingredienser.

det var ikke let. men det er lykkedes.
og det er lykkedes så godt, at testpersoner går og rykker mig i ærmet for at høre, om jeg dog ikke er færdig med at finjustere snart, så de kan få friske forsyninger.
du kan læse mere om LeaveInBalsam her.

et knaldgodt fødselsdagstilbud:
det skal handle om synligt sundt og stærkt hår.
det går aldrig af mode.
og det skal handle om egenomsorg, hovedbundsmassage og overskud til at elske den næste.
så fra nu af og til fredag den 7. oktober kl 24 kan du bestille 250 ml Hårglæde (normalpris kr 169) og 100 ml LeaveInBalsam (normalpris kr 119) til en samlet pris à kr 189.
du kan bestille fødselsdagstilbudet lige her.

så kan du bruge de 99 kroner, du lige har sparet, på en gave til en du holder af.

var det ikke en god idé?

og så har jeg iøvrigt fundet en seriøs forhandler af økologisk aloe vera-juice, som så småt erstatter den juice, jeg har brugt i de første to år.
og så er råvarerne i øvrigt steget lidt.
og så det er dit enorme held, at jeg kan finde på så meget andet at lave end at kigge på tal.
så indtil videre lader vi som ingenting på prissiden.
og ta'r to år til, ok?

fredag den 30. september 2011

i morgen er det jubeltrut og ingen ende uden tag

24. juli 2009:
kan du høre hammeren?
og hyldepapirets knitren?

ude i det virkelige liv står de første urteudtræk og tinkturer og arbejder i henholdsvis sol og mørke.

jeg samler urter og tanker.


det er den sjoveste leg, jeg har leget, siden jeg galopperede rundt på usynlige heste.

1. oktober 2009:
så er vi røget i luften.

Regitzes NoNoNsense er fra dette sekund en realitet. i hvertfald på skærmen.

tak fordi du kom.
buffet'en finder du ude til højre.

Det er kæmpestort for mig at åbne min butik. Det vil jeg gerne fejre. Jeg var i Thailand for ikke så længe siden, hvor jeg fandt nogle fine små tasker, der lige passer sig for en velkomstgave. Der kunne være ti tasker i min kuffert, så de ti første, der bestiller i butikken, vil blive belemret.


hvis det ikke havde været for Claus, havde jeg stået i vejkanten med min lille sæbekassebod.


30. september 2011:
det er ret dejligt at sidde her to år efter og stadigvæk nikke ja til det hele.
i morgen skal der flag på bordet.
og du er inviteret.

LeaveInBalsam til hår

100 ml kr 119,00

brun flaske med doseringsprop
[foto følger en dag]

du kan bestille LeaveInBalsam lige her.

LeaveInBalsam er god ved alle hårtyper, men det er mit skøn at den især er velegnet til skandinavisk hår - tørt, normalt eller fedtet.
LeaveInBalsam skal ikke masseres ned i hovedbunden - til den brug har du Hårglæde.

nogle mennesker er udstyret med det mest fantastiske tykke, sunde, levende, fejende hår, der får resten af os til at ligne en træt moppe, hvis vi ikke ondulerer garnet i ét væk.

er du en af os, har du garntrisse diverse førstehjælpsprodukter til dit hår, der indeholder en siliconetype (der typisk ender på -cone), som klarer skærene. det kan være meget svært at finde et produkt uden silicone.
desværre har silicone en skyggeside, der lægger sig tungt over fordelene, både dine egne og naturens. du kan læse mere her.

LeaveInBalsam er et naturligt hårprodukt, som du fordeler i tørt, nyvasket hår. håret løfter sig omgående fra hårbunden, ser sundt og fyldigt ud og dine egne krøller og fald understøttes og forstærkes.
på længere sigt giver LeaveInBalsam håret en sundere, stærkere struktur.

LeaveInBalsam er sprængfyldt med ingredienser, der giver god mening, bl.a.:

juice af økologisk dyrket aloe vera
jojobavoks - læs mere om jojoba her
shea butter
silkeprotein
brændenældetinktur
agerpadderokketinktur
glycerin

æteriske olier:
rosmarin
lime

LeaveInBalsam er udelukkende produceret af naturlige, vegetabilske råvarer med undtagelse af konserveringsmidlet natriumbenzoat, der udgør ca 0.5% af det færdige produkt samt konserveringsmidlerne kaliumsorbat og natriumbenzoat, antioxidanterne ascorbinsyre og citronsyre, der er tilsat aloe vera-juicen.

testpersonen af denne hårkur har været en gruppe kvinder i forskellige aldre og nationaliteter.

jeg vil med kyshånd tage imod kommentarer, forslag og spørgsmål fra dig på mail@regitzesnononsense.dk

kommentarerne og forslagene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge til fremtidige forbedringer. i så fald vil du modtage et eksemplar af resultatet af dine anstrengelser, hvis jeg må få dit navn og adresse.

spørgsmålene vil jeg gerne have lov til eventuelt at bruge i en anonym 'ofte stillede spørgsmål'-kasse, som kunne være relevant.

har du allergi?
hvis du har en erkendt allergi overfor midler, der ikke er nævnt her, kan jeg på forhånd maile dig den INCI-liste, der følger med hvert produkt.

INCI: International Nomenclature of Cosmetic Ingredients.

fredag den 23. september 2011

og så rødmede jeg som en pave


'jeg var hos en hudspecialist forleden for at få en dybderensning.
han sagde, at noget gør jeg da rigtigt for min hud.
for den ser sund ud.
og så tænkte jeg på, at dét ville jeg huske at fortælle dig'.
citat: svoren tilhænger af AnsigtsCreme No 1 og Øjencreme

nåja. noget skal de råvarer da gøre godt for.

torsdag den 15. september 2011

ovenover

nede på New Zealand og i Australien flyver små stumper af mit hjerte rundt.
så må man tilbage. ved lejlighed.

Papegøje. Perth.


Hugo Hejre. Harrestrup.

det er også godt at være hjemme i sit eget lille, hyggelige baglokale med den pæne udsigt.


her sidder jeg og tæller australske jojobaperler.
tidligere har jeg hjembragt dem til alkymistiske afprøvninger på venlige testansigter.

nu får du også snart glæde af anstrengelserne.
og perlerne.

onsdag den 17. august 2011

hei konei ra

tirsdag, den 23. august tager jeg en tur til GMT +12. det er så let at regne med. når du står op, spiser jeg aftensmad.
så rejser jeg videre til GMT +10 og ender i GMT +8.
når du tager efterårstrøjen af, tager jeg forårstrøjen på. eller vinterjakken.

skal du nå at bestille varer til afsendelse inden jeg rejser, skal det ske senest fredag, den 19. august.

du er meget velkommen til at bestille mens jeg er væk, og du vil modtage en ordrebekræftelse hurtigst muligt. hvis din bestilling ikke er lager, vil levering tidligst kunne finde sted mandag, den 19. september.

ka kite ano.

torsdag den 28. juli 2011

små testhaler søges

jeg er igang med at krukke et antal helende børnesalver til test.

kender du en lille barnenumse, der eventuelt kunne tænke sig deltage i testen, må den meget gerne sende mig en mail (se 'kontakt mig' i højre spalte for adressen).

lørdag den 9. juli 2011

juhuli!

urterne trives uanset om jeg kigger på dem eller ej, så tiden er inde til at udvide den berømte hyacint og tage med mit livs Claus på en dannelsesrejse.

indenfor de sidste måneder har vi været i Berlin og i går kom jeg igen hjem fra Tel Aviv.
derfor vil det nu være meget passende at installere hus- hønse- katte- hindbær- og fiskepassere og vende kinden til Estland for med egne øjne, smagsløg og lugtesans i ydmyghed at opleve et land, hvor russerne og tyskerne også har sat deres historiske spor.


for ikke at tale om danskerne.

vi kommer til at have base i Tallinn, på et lille hotel i den gamle bydel.


vi skal spise vildsvin, bjørn og elg og drikke kubikmetre øl.


og spille canasta med Morten Korch.



alle bestillinger bliver bekræftet hurtigst muligt.
tidligste ordreafsendelser bliver onsdag, den 20. juli.

glædelig sommer til dig så længe.
kærlige hilsener
Regitze

søndag den 26. juni 2011

agerpadderokke på snor


årets første høst er tørret med succes og ligger nu i mørket i lufttætte glas.
agerpadderokken, som haveelskerne frygter og vores hud, hår og negle elsker, er en af de vigtigste kilder til mineral- og vitaminrigdommen i mine olier og tinkturer.
jeg bruger den også som delingrediens i urtete, for i sig selv smager den ikke af noget særligt.
om lidt er det salvien, der hænger.
og senere rølliken, morgenfruen, den vilde stedmoder - og de andre.

onsdag den 11. maj 2011

goddag og farvel


så er kufferten tømt og så skal kufferten fyldes igen og siden sidst har jeg set orangutanger i Borneo. bl.a.


nu tager jeg til Berlin og checker, om der er sket noget dér, siden jeg var der sidst i 78.
du er som sædvanligt velkommen til at bestille produkter, mens jeg føjter. jeg sender dig en ordrebekræftelse på mandag.

tirsdag den 26. april 2011

next stops: frankfurt, singapore, sydney, kuala lumpur, kota kinabula

så må jeg afsted igen.
Australien og Malaysia kalder.

alt er som det plejer at være.
du er velkommen til at bestille varer og jeg vil sende dig en ordrebekræftelse, så snart jeg kan se mit snit til det.

de første varer vil dog være parat til afsendelde tidligst mandag, den 9. maj.

kys hele foråret fra mig så længe.

søndag den 6. marts 2011

her føjtes en kende


i denne uge er jeg lige et smut omme i Mellemøsten.

du er velkommen til at bestille varer og jeg vil sende dig din ordrebekræftelse hurtigst muligt.
varer vil tidligst kunne afsendes mandag, den 14. marts.

fredag den 14. januar 2011

dagens ord: disservice


dear Sir/Madam

I run a small skincare company called Regitze's NoNoNsense and dream of producing the most fantastic and decent hair leave-in wonder product to end all bad hair days.

silicone is a fantastic product for this purpose. however, I am aware that Cyclomethicone consists of a.o. Octamethylcyclotetrasiloxan that is categorised as harmful to reproductivity and furthermore is
Very Persistent, Very Bio-accumulating and Toxic.
(PBT/vPvB)

the European organisation of cosmetic industries (Colipa) and the European silicone industry (CES) recommend to avoid cyclomethicone.

I receive newsletters from Cosmetic design-Europe and follow the development and launching of various natural silicone products.

http://www.cosmeticsdesign-europe.com/Formulation-Science/Silicone-manufacturers-target-natural-formulators

can you inform whether you have any plans about looking into this matter and add a naturally based silicone to your ingredients offered?

I look forward to hearing from you and wish you a great and successful New Year.

Best regards
Regitze Willemoës




Dear Regitze,

Many thanks for your email.

While we fully appreciate your concerns and ideals, at the moment we have no plans to add a product such as you mention to our range.

Cyclomethicone is an approved cosmetic ingredient which sells well to our many customers and we believe we would be doing them a disservice if we ceased to stock it.

Best wishes,

Paul Carnahan,
Customer Care Manager

jamen...
I have disceased to wonder.