lørdag den 1. oktober 2011

Regitzes NoNoNsense fylder for to

- og introducerer en nyhed og et knaldgodt fødselsdagstilbud i dagens anledning.


klokken er 13.03 mens disse ord tastes og det er nu to år, tretten timer og tre minutter siden at jeg trykkede på publicérknappen, knaldede skodderne op og tog glad imod de første kunder her i butikken.

der var snydt lidt i form af en gave til de ti første, men i de kommende dage afskibedes den ene ikeapose pakkede varer efter den anden, så det begyndte at ane mig at der var nogen derude, der gerne ville have friske, lødige hudprodukter baseret på aloe vera-juice istedet for vand, hjemmegjorte, omhyggelige urteudtræk i vegetabilske olier og førsteklasses relevante vitaminer og råvarer.

og det er der stadigvæk. jeg får stadig nye kunder og jeg træder naturligvis mig selv over tæerne af glæde hver gang, det sker. mange af mine kunder har været trofaste siden 1. oktober 2009 og mange nye tro og faste kunder er kommet til i løbet af disse, de første to år.
I skal vide, at I er min daglige glæde. uden jer var der ingen mening.

jeg skal introducere en nyhed i dagens anledning. og I skal have et knaldgodt fødselsdagstilbud.

Nyheden i dagens anledning:
mine Damer - og Herrer - må jeg introducere LeaveInBalsam til hår.
LeaveInBalsam har været den hidtil hårdeste nød at knække.
ambitionen har været at fremstille et produkt til nyvasket, tørt hår, som omgående får håret til at løfte sig fra hårbunden, se sundt og fyldigt ud og understøtte krøller og fald. og som på længere sigt giver håret en sundere, stærkere struktur.
alt dette uden brug af silikone eller andre kunstige og sundheds- eller miljøskadende ingredienser.

det var ikke let. men det er lykkedes.
og det er lykkedes så godt, at testpersoner går og rykker mig i ærmet for at høre, om jeg dog ikke er færdig med at finjustere snart, så de kan få friske forsyninger.
du kan læse mere om LeaveInBalsam her.

et knaldgodt fødselsdagstilbud:
det skal handle om synligt sundt og stærkt hår.
det går aldrig af mode.
og det skal handle om egenomsorg, hovedbundsmassage og overskud til at elske den næste.
så fra nu af og til fredag den 7. oktober kl 24 kan du bestille 250 ml Hårglæde (normalpris kr 169) og 100 ml LeaveInBalsam (normalpris kr 119) til en samlet pris à kr 189.
du kan bestille fødselsdagstilbudet lige her.

så kan du bruge de 99 kroner, du lige har sparet, på en gave til en du holder af.

var det ikke en god idé?

og så har jeg iøvrigt fundet en seriøs forhandler af økologisk aloe vera-juice, som så småt erstatter den juice, jeg har brugt i de første to år.
og så er råvarerne i øvrigt steget lidt.
og så det er dit enorme held, at jeg kan finde på så meget andet at lave end at kigge på tal.
så indtil videre lader vi som ingenting på prissiden.
og ta'r to år til, ok?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar