torsdag den 8. oktober 2009
kort nyt. nu med husmodel.
jeg har fået forespørgsler på de kort, jeg erklærer mig parat til at vedlægge produkter, der sendes som gave.
åh ja, tænkte min venstre hjernehalvdel. det er jo bare noget med at stryge ind forbi boghandleren på vej hjem fra arbejde og vælge et kort med en urt på.
men så begyndte min højre at protestere. og flashe billeder af Uma Thurman og Lancôme. og Lulu, Go-Cards oprindelige postkortstjerne.
og før opvasken var omme stod det klart, at jeg må have en hamrende dygtig husmodel. og en hamrende dygtig fotograf.
så det har jeg fået.
modellen hedder Molly Nagel Brandt.
fotografen hedder Lars Winther Schmidt.
det første foldekort i A5-format kommer cirka til at se sådan her ud.
på henholdsvis bag- og forside.
(klik og forstør).
så kan jeg skrive din hilsen med min rystende pen på højre inderside, før jeg pakker gaven ind. eller jeg kan vedlægge din bestilling et ubeskrevet kort, hvis du selv vil være gavebudet.
jeg pifter, når kortene har forladt trykkeriet.
opdatering den 29. oktober: piiiiift!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar